Hvad er åbenhedsregistret?
Åbenhedsregistret er en database med såkaldte interesserepræsentanter (dvs. organisationer, sammenslutninger, grupper og selvstændige), som udfører aktiviteter for at påvirke EU's politikker og beslutningsproces.
Formålet med registret er at vise offentligheden, hvilke interesser der repræsenteres på EU-plan, af hvem og på vegne af hvem. Desuden indeholder registret information om, hvilke ressourcer der bruges på disse interesserepræsentantaktiviteter (bl.a. økonomisk støtte, donationer og sponsorater). Registret består af følgende hovedelementer:
- Et offentligt website, hvor interesserepræsentanter registrerer opdaterede informationer om deres aktiviteter på EU-plan.
- En adfærdskodeks, som angiver, hvordan interesserepræsentanter skal interagere med EU-institutionerne.
- En klagemekanisme, der gør det muligt for enhver at indlede en administrativ undersøgelse af sager, hvor man mener, at registrerede interesserepræsentanter ikke har overholdt kodeksen.
Videotransskription
Åbenhedsregister
Flere tusinde grupper og organisationer såsom NGO'er og tænketanke eller virksomheder og brancheorganisationer samt borgerplatforme forsøger at påvirke, hvordan EU udarbejder vores love.
De ønsker at hjælpe EU-institutionerne med at udforme politikker, der matcher de behov og realiteter, der gør sig gældende i samfundet eller for den specifikke branche, sag eller virksomhed, som de repræsenterer.
Det er en legitim og nødvendig del af den demokratiske beslutningsproces. Alle bør kunne følge med i den og give deres mening til kende.
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen arbejder sammen om at fremme gennemsigtig og etisk lobbyvirksomhed for at gøre denne proces mere ansvarlig.
Åbenhedsregistret skal vise, hvilke interesser der repræsenteres på EU-plan på et hvilket som helst tidspunkt.
Det er en offentlig onlinedatabase, hvor interessegrupper registrerer sig og offentligt angiver, hvem de er, hvem de repræsenterer, hvilke EU-politikker de ønsker at påvirke, hvordan de finansieres, og hvilke ressourcer de afsætter til deres lobbyarbejde.
I 2021 blev registrering de facto obligatorisk.
Det gælder for alle interesserepræsentanter, der kommer i direkte kontakt med EU-institutionerne.
F.eks. er det kun registrerede interessenter, der kan få adgang til EU-institutionernes bygninger for at mødes med medlemmer, kommissærer og tjenestemænd samt deltage i ekspertpaneler.
Det omfatter også møder og arrangementer, herunder videokonferencer, der har til formål at påvirke beslutningstagningen.
Alle registrerede interesserepræsentanter skal underskrive en adfærdskodeks.
De opretter en onlineprofil om deres lobby- og fortaleraktiviteter på et hvilket som helst af de officielle EU-sprog og er ansvarlige for, at oplysningerne er nøjagtige og ajour.
Alle nye organisationer, der ansøger om registrering, kontrolleres.
En organisation kan fjernes fra databasen i op til to år, hvis den ikke overholder adfærdskodeksen.
Mere end ti år efter det første interinstitutionelle åbenhedsregister er over 12 000 interesserepræsentanter nu registreret.
Åbenhedsregistret sikrer større kontrol med lobbyvirksomhed og omfatter både interesserepræsentanter og de beslutningstagere, der mødes med dem.
På den måde er en gennemsigtig lobbyvirksomhed med til at fremme en afbalanceret repræsentation og undgå unødigt pres eller privilegeret adgang til oplysninger eller beslutningstagere.
Det giver også indblik i alle de parter, der er med til at udforme EU's politikker.
I dag er åbenhedsregistret et pålideligt redskab, der bidrager til et endnu stærkere og mere åbent europæisk demokrati.
En åben dialog
Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen er åbne i deres jævnlige dialog med interesserepræsentanter og repræsentanter for civilsamfundet.
Disse EU-institutioner interagerer med en lang række organisationer og grupper, som repræsenterer specifikke interesser. Dette er en legitim og nødvendig del af beslutningsprocessen, der skal sikre, at EU's politikker afspejler samfundets reelle behov.
Men denne proces skal være åben, så offentligheden kan få ordentlig indsigt i den, og så EU-institutionerne kan stå til ansvar over for EU's borgere.
Jo mere åben beslutningsprocessen er, desto lettere er det at sikre en afbalanceret repræsentation af alle interessegrupper og undgå utilbørligt pres på beslutningstagerne og ulovlig eller privilegeret adgang til information eller beslutningstagere.
Reglerne og principperne for registret er fastsat i en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Nyt
Transparency register annual report 2025 is available
Fra den 1. september 2025 gælder der nye regler for møder med interesserepræsentanter.
From now on, the Register will automatically compare the financial information given by clients and intermediaries.
This will help to improve data quality and spot possible inconsistencies in their declarations.